Mange kandidater i pædagogisk psykologi fra DPU kommer efter uddannelsen til at arbejde med problemstillinger, hvor test og testresultater indgår. En række af disse test kan de færdige kandidater selv foretage, men det kan også ske i tværfagligt samarbejde om testresultater, der er produceret af fx psykologer.
DPU Test Lab giver de studerende mulighed for allerede under uddannelsen at arbejde og blive fortrolige med en række af de test, de som færdige kandidater selv må benytte – og ikke mindst opnå bedre forståelse af, hvordan testresultater bliver til.
DPU Test Lab kan benyttes af studerende på DPU’s kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi samt af studerende på PPR-specialiseringslinjen på samme kandidatuddannelse.
Det kan ske i forbindelse med eller efter de har haft faget Test og udredning i pædagogisk psykologisk praksis på 2. semester.
DPU Test Lab giver de studerende bedre mulighed for at arbejde med problemstillinger knyttet til test og udredning på 3. semester af deres uddannelse og i deres speciale. Særligt for de studerende på PPR-specialiseringslinjen er det en oplagt mulighed for at kvalificere sig yderligere til at arbejde med PPR, hvor test indgår som en uomgængelig del af praksis.
DPU Test Lab må alene bruges til øvelse. Materialerne må ikke bruges til at foretage virkelige undersøgelser af virkelige personer, hverken børn eller voksne.
Begrundelse:
WISC-V og Raven 2 må alene benyttes til forskningsmæssige formål og i forbindelse med undervisning.
DPU Test Lab består af en virtuel del med digitale test og en fysisk del med fysiske test, testvejledninger og bøger.
Alle studerende har adgang til de samme fysiske materialer, uanset om de studerer pædagogisk psykologi på DPU i Aarhus eller i København (Emdrup).
Hovedansvarlig for DPU Test Lab er lektor Louise Bøttcher.
Udlån af såvel digitale som fysiske materialer varetages både i Aarhus og Emdrup af DPU’s studentermedhjælpere.
Fysiske materialer udlånes i 14 dage, hvorefter de afleveres igen. Adgang til digitale materialer sker for 14 dage ad gangen.
Kontakt DPU Service (studentermedhjælpere):
Bygning A, lokale. 316
T: 21 65 44 01
Send mail
Åbningstider:Kl. 9:00-15:00
Kontakt Ekspeditionen for booking (studentermedhjælpere):
Bygning 1483, lokale 632
T: 93 50 80 42
Send mail
Åbningstider: Kl. 9:00-15:00
Du kan både i Aarhus og Emdrup få faglig hjælp til materialet af ph.d.-studerende Mette Winther, der kan kontaktes på e-mail alle ugens dage. Der må dog forventes en svartid på 1-3 dage.
Du kan også kontakte Mette Winther telefonisk, eller I kan afholde et online-møde på Teams. Det kan ske torsdage kl. 09 - 10 eller kl. 13 – 14.
Vil du booke et online-møde, skal du kontakte Mette på e-mail senest onsdagen inden kl. 12.
Her finder du en alfabetisk oversigt over materialerne i DPU's Test Lab. Du kan læse mere om de enkelte materialer og se, om materialerne er digitale eller fysiske.
Observationsskema til vurdering af udvikling hos børn i alderen 1-6 år. Der er tale om et kortere observationsskema til udviklingsscreeninger.
Fysisk bog med vejledning og observationsskemaer (udlån).
Struktureret spørgeskema til vurdering af eksekutive funktioner hos børn og unge i alderen 5-18 år. Angivelse af børns og unges generelle niveau i udvikling af eksekutive funktioner og udvikling inden for forskellige eksekutive underdomæner.
Testen kan tilgås digitalt og scores ligeledes i digitalt format. DPU Testlab har også en fysisk vejledning til BRIEF-2 (udlån).
Opgaver til vurdering af børns kognitive udvikling, enten på individniveau eller til klassebrug. Giver ikke en intelligenskvotient, men en angivelse af et barns udviklingsniveau i tænkningen baseret på kognitionspsykologisk udviklingstænkning.
Screening for ADHD og tilgrænsende forstyrrelser hos børn og unge (6-18 år).
Conners-3 har en fysisk vejledning (udlån), og man skal have et fysisk spørgeskema (engangsmateriale) og opgørelsesark (Engangsmaterialer) for at arbejde med testen. Der findes spørgeskema til forældre, lærere og til selvrapportering.
Materiale om den Internationale Klassifikation af Funktionsnedsættelser, baseret på WHO.
Fysisk bog (Udlån). Kan også tilgås digitalt.
Struktureret vurdering af kvalitet i dagtilbud og fritidsinstitutioner, baseret på observationer.
Digital vejledning til både KIDS-Daginstitution og KIDS-Fritidsinstitutioner. Digitalt administreret observationsskema.
Ikke til åbent udlån. Må alene udlånes/benyttes til forskningsmæssige formål og i forbindelse med undervisning.
Vurdering af intelligens, særlig den del af intelligensen, som kaldes flydende intelligens. Både til vurdering af børn og voksne (4-69 år)
Digital vejledning og digitale opgaveskemaer.
Vurdering af intelligensniveau hos børn og voksne (3-99 år). Giver både vurdering af verbal og non-verbal intelligens.
Fysisk testkuffert med manual og testmaterialer. Man har også brug for en testprotokol, som ikke skal leveres tilbage (engangsmateriale).
Social Communication Questionnaire (SCQ) er et kort redskab til screening for autisme hos børn og voksne.
Fysisk vejledning til udlån. Fysiske spørgeskemaer som henholdsvis Livslang vurdering og aktuel vurdering og opgørelsesark af både Livslang vurdering og aktuel vurdering (engangsmaterialer).
Signs of safety (SOS) er et redskab til tværfaglige samarbejde om børns trivsel, særligt omkring udsatte børn og familier.
Fysisk bog (Udlån).
Kort spørgeskema til at undersøge børns og unges selvopfattelse.
Pædagogisk vurderingsredskab til vurdering af og indsatser omkring sprogudvikling hos børn i alderen 2-5 år.
Fysisk vejledning (udlån) og spørgeskema (engangsmaterialer).
Spørgeskema til vurdering af udviklingen i adaptiv funktion hos børn og voksne. Anvendes bl.a. supplerende hos personer med diagnoser og/eller udviklingshandicap for at få systematisk indblik i det daglige funktionsniveau og som udgangspunkt for eller opfølgning på pædagogiske handleplaner.
Der findes både en digital og en fysisk vejledning. Spørgeskema og scoring foregår digitalt.
Ikke til åbent udlån. Må alene udlånes/benyttes til forskningsmæssige formål og i forbindelse med undervisning.
Grundig, anerkendt test af intelligensniveau hos børn og unge i alderen 6 til 16 år og 11 måneder. Giver også indsigt i mange andre aspekter af kognitivt funktionsniveau og funktionsmøde.
Fysisk testkuffert med manual og testmaterialer. Testprotokoller (engangsmateriale).